Gelénegle

Franske Negle med Pynt

Flotte negle til enhver lejlighed

Hvad er Gelénegle?

Gelénegle er en form for gelé, der bliver lagt på dine egne negle, og som kan bygges ud, hvis man vi have mere længde på sine negle end man har i forvejen.

I modsætning til dét produkt, der hedder "Akryl" kan Geléen ikke hærde af sig selv, og der er derfor brug for en UV-lampe, der kan hærde neglene og gøre dem hårde.
Derfor er det også nemmere for os at "rette" neglene til, når der arbejdes med Gelé fremfor Akryl.

Geléen har heller ikke de samme lugtgener, som Akryl har - men Geléen kan på den anden side heller ikke opløses med acetone. Den skal files af, når man vil have fjernet neglene.

Når du får lavet dine negle kan du vælge, om det kun skal være en forstærkning af dine egne negle - dette giver nogle negle, der er mere modstandsdygtige og ikke knækker ligeså nemt som dine egne negle vil gøre det - eller du kan vælge at få lavet dine negle længere.
Du skal være opmærksom på, at hvis du har meget korte negle, kan du ikke gå direkte til at få super lange negle, da det vil skabe en slags "uligevægt" på geléneglene, og de vil derfor ikke holde i ligeså lang tid eller have tendens til at knække.

Sådan passer du på dine negle

Når du vælger at få lavet negle, er det utroligt vigtigt, at du sørger for at få brugt en negleolie! Det kan ikke siges nok gange, og det er hemmeligheden bag flotte og holdbare negle.
Olien holder Geléen og naturnegle smidige, så de arbejder med hinanden i stedet for imod hinanden, og den sørger for, at der er mindre risiko for at produktet slipper neglet og skaber "lift" eller knækning af neglene.

En negleolie skal bruges minimum 2 x dagligt, og vi forhandler CND Solar Oil i 3 forskellige størrelser;

CND Solar Oil 3,7 ml
CND Solar Oil 7,3 ml
CND Solar Oil 15 ml

CND Solar Oil giver neglene styrke og pleje i dybden, og den kan endda penetrere Geléen uden problemer!
Ingredienser som fugtgivende jojobaolie, blødgørende risklid-olie, fugtgivende mandelolie og genopbyggende E-vitamin gør neglene ekstremt fleksible og smidige, og blødgør samtidig neglebåndene

Opfyldning

Når en kunstig negl bliver bygget op så laver man noget, der hedder et "apex" - Apex er dér, hvor din negl skal være allerstærkest for at neglen kan holde.
Det betyder så også, at jo længere neglen vokser ud, desto mere vil dette apex flytte sig og neglen kommer ud af balance - og så risikerer du, at dine negle begynder at knække.

Derfor er det simpelthen så vigtigt, at man kommer og får lavet en opfyldning af sine negle, hvis man vil sørge for at holde dem stærke, sunde og pæne.
Vi anbefaler, at der går maks 4 uger mellem hver opfyldning, og vi laver simpelthen ikke en opfyldning, hvis du har gået mere end 4 uger med dine negle uden at få det lavet.

På den måde sikrer vi os, at vi laver et arbejde, som vi kan stå inde for.

___________________________________________

Forstærkning af egne negle

Her får du lagt Gelé på dine egne negle uden nogen former for forlængelse.

Varighed: 75 min.
Pris: 500 kr.

___________________________________________

Gelénegle med forlængelse - naturligt look

Her får du forlænget dine egne negle i den form og længde som du ønsker det. 

Varighed: 120 min.
Pris: 650 kr.

___________________________________________

Gelénegle med forlængelse - fransk kant, glimmer eller anden pynt

Her får du forlænget dine egne negle i den form og længde, som du ønsker det. Her kan du vælge, om du vil have franske negle (den hvide kant), glimmer, sten eller en anden form for pynt.

Varighed: 120 min.
Pris: 750 kr.

___________________________________________

Gelénegle med forlængelse inkl. 1 farve gelpolish

Her får du forlænget dine egne negle i den form og længde, som du ønsker det. Derudover kan du vælge frit imellem alle vores mange gel-polish farver, som du kan få ovenpå.

Varighed: 120 min.
Pris: 700 kr.

___________________________________________

Opfyldning af Gelénegle - naturligt look (maks 4 uger)

Opfyldning af dine Gelénegle, hvor der afsluttes med et naturligt look.
Vær opmærksom på, at der maks må gå 4 uger imellem hver opfyldning!

Varighed: 75 min.
Pris: 570 kr.

___________________________________________

Opfyldning af Gelénegle - fransk kant, glimmer eller anden pynt (maks 4 uger)

Opfyldning af dine Gelénegle, hvor der afsluttes med fransk kant, glimmer, sten eller anden form for pynt..
Vær opmærksom på, at der maks må gå 4 uger imellem hver opfyldning!

Varighed: 90 min.
Pris: 600 kr. 

___________________________________________

Påsætning af 1 kunstig negl

Vælges, hvis du har en enkelt negl, der skal forlænges eller forstærkes. Fx. hvis den er knækket, er kortere end de andre, når du skal have Gel-polish på eller lignende.

Varighed: 20 min.
Pris: 120 kr.

___________________________________________

Aftagning af Gelénegle med lille manicure

Få fjernet dine Gelénegle og få en skøn lille manicure med i prisen, hvor vi tilretter dine negle og afslutter behandlingen med den lækreste håndcreme.

Varighed: 45 min.
Pris: 370 kr.

___________________________________________