Vil du starte det nye år med 5 nemme hudplejevaner, der faktisk virker?
Nyt år betyder ofte nye vaner. Og nej, det behøver hverken være tidskrævende eller kompliceret at passe godt på din hud. Faktisk kan små justeringer i din daglige rutine gøre en kæmpe forskel for hudens sundhed, glød og balance.
Her får du 5 enkle og realistiske hudplejevaner, som er nemme at implementere i hverdagen - og som din hud vil takke dig for hele året.

1. Dobbelt afrensning om aftenen
Bruger du solcreme, makeup eller begge dele? Så er dobbelt afrensning en af de bedste vaner, du kan give din hud.
Den første afrensning opløser makeup, SPF og snavs fra dagen, mens den anden renser huden helt i dybden. På den måde undgår du tilstoppede porer, urenheder og en hud, der føles “træt”.
Det behøver ikke være besværligt, du kan sagtens bruge den samme rens to gange, eller kombinere fx en rensebalm med en rens, der passer til din hudtype.
2. Beskyt hudbarrieren med en barrierecreme
Hudbarrieren er hudens eget forsvar. Når den er stærk, holder huden bedre på fugten og bliver mere modstandsdygtig over for kulde, forurening og irritation.
Især i vinterhalvåret, og hvis din hud føles tør, stram eller sensitiv, kan en barrierecreme gøre en stor forskel. Den hjælper huden med at genopbygge sig selv og skabe ro og balance.
3. Brug SPF - hver dag!
Solbeskyttelse er uden tvivl den vigtigste hudplejevane, du kan have. Ikke kun om sommeren, men hele året.
UV-stråler trænger igennem både skyer og ruder og er en af de største årsager til for tidlig aldring, pigmentforandringer og tab af elasticitet. SPF er derfor din bedste forebyggelse – også når solen ikke føles stærk.
Kalahari har lavet deres Phyto Barrier Shield, som kombinerer SPF med barrierebeskyttelse! Så kan du slå 2 fluer med ét smæk!
4. Brug en ansigtsmaske én gang om ugen
En ugentlig ansigtsmaske er som et lille mini-boost til huden. Masker indeholder ofte mere koncentrerede aktive ingredienser, som giver ekstra fugt, næring eller beroligelse.
Vil du gøre det ekstra nemt? Så vælg en maske, du kan sove med. På den måde arbejder den, mens du sover - og du vågner op med en mere frisk og velplejet hud.
5. Få en hudanalyse eller ansigtsbehandling ved årstidsskifte
Din hud ændrer sig faktisk med årstiderne, og det bør din hudpleje også gøre. Det, der fungerer om sommeren, er ikke nødvendigvis optimalt om vinteren.
Ved at få en hudanalyse eller ansigtsbehandling ved årstidsskifte kan din behandler hjælpe dig med at tilpasse både produkter og rutine, så de matcher din huds aktuelle behov.

