Hvorfor lige Nutrinic?
on February 10, 2026

Hvorfor lige Nutrinic?

Hvorfor har vi valgt Nutrinic kollagen?

Du har måske lagt mærke til, at vi har taget produkter fra Nutrinic ind i vores sortiment, og måske undrer du dig over, hvorfor det lige er netop dette mærke, som vi har valgt. For der findes jo en helt masse forskellige brands på markedet, og det kan være en kæmpe jungle at finde rundt i. 

I blogindlægget her får du et indblik i, hvad Nutrinic står for, og hvad der gør deres tilgang til kollagen unik - og det er lige præcis derfor, at vi har valgt, at det skal være DEM.

Hvad er Nutrinic for et mærke?

Et dansk brand med en klar mission

Nutrinic blev grundlagt i 2020 af Julie og Alexander med et enkelt, men stærkt mål: Nemlig at hjælpe folk med at tage hånd om deres udseende indefra på en måde, der var troværdig, gennemskuelig og baseret på kvalitet i stedet for trends.

Julie oplevede selv i sin ungdom, hvordan uren hud kunne påvirke ens selvtillid og overskud. Det var netop dét, der lagde grunden til et ønske om at gøre noget mere end bare den almindelige hudpleje - nemlig at kigge på, hvordan kost og ernæring kan understøtte hudens udseende indefra.

Kvalitet, dokumentation og ansvarlig produktion

Nutrinic har fra starten lagt vægt på at tilbyde kollagenprodukter, der ikke bare er populære, men som også er udviklet med omtanke og kvalitet for øje:

  • Klinisk testet - produkterne er gennemgået i faglige tests og vurderinger. 
  • Bæredygtighed - kollagenen stammer fra ASC-certificerede kilder, hvilket sikrer ansvarlig og sporbar produktion fra start til slut.
  • Gennemsigtighed - du kan se, hvad du får, og hvordan det er fremstillet.
  • Høj kundetilfredshed - Nutrinic har blandt andet en meget høj score på Trustpilot, hvor mange kunder roser både kvalitet og effekt.

Alt det her betyder faktisk, at når du vælger dine produkter fra Nutrinic, så vælger du ikke "bare et produkt", men du vælger et brand, der har fokus på både kvalitet, miljø og dokumenteret relevans. Du vælger et kollagen-univers at være en del af.

Kollagenpulver - er der noget om snakken?

Et brand, der passer til vores værdier

I vores klinik arbejder vi altid med hudpleje, der er baseret på viden, gennemsigtighed og kvalitet. Vi vil aldrig tilbyde noget, vi ikke selv kan stå 100 % inde for.

Nutrinic matcher vores egne værdier, fordi:

  • Der er fokus på skønhed indefra frem for hurtige mirakler
  • Produkterne er dokumenteret og testet
  • Der er vægt på bæredygtighed og ansvarlig sourcing
  • Brandets historie udspringer af et ægte ønske om at forbedre folks liv og ikke bare sælge produkter

Et brand for både kvinder og mænd

Nutrinic tilbyder produkter, der er udviklet til både kvinder og mænd i alle aldre, som ønsker at arbejde med deres skønhed og udseende på en moderne, realistisk og sund måde.

Med deres produkter kan du let gøre kollagen til en del af din daglige rutine - fx ved at blande pulveret i drikke, smoothies eller din morgenmad, så det bliver en naturlig del af din hverdag.

Vi har valgt Nutrinic, fordi vi tror på, at skønhed ikke kun handler om cremer og behandlinger udefra, men også om, hvordan vi hjælper kroppen indefra! 

Når det kommer til kollagen, er det vigtigt for os at tilbyde noget, som vi med ro i sindet kan anbefale til vores kunder, og med Nutrinic har vi fundet et mærke, der matcher netop dét ønske.

Har du spørgsmål til kollagen, hvordan det kunne passe ind i din egen hudplejerutine, eller hvilken variant du bør vælge? Du må altid kontakte os - vi er her for at hjælpe dig! ❤️

Indsend en kommentar