
Hvad er forskellen på solcremer med kemiske og mineralske filtre?
Når solen skinner, er solcreme uundværlig – men hvilken type skal du vælge? Skal du gå efter en kemisk eller mineralbaseret solcreme?
Hvis du også har stået i butikken og spekuleret på, hvad forskellen egentlig er, så er du langt fra alene. I dette blogindlæg forklarer vi forskellene, fordelene og ulemperne – og hjælper dig med at finde den type solbeskyttelse, der passer bedst til dig og din hud.

Kemisk vs. mineralsk – hvad betyder det?
Solcremer kan groft opdeles i to hovedtyper: kemiske filtre og mineralske (fysiske) filtre.
Begge beskytter huden mod solens skadelige stråler, men de gør det på helt forskellige måder – og det kan have betydning for både hudtype, komfort og miljøvalg.
Kemisk solcreme – hvordan virker den?
Kemiske solfiltre absorberer UV-strålerne, omdanner dem til varme og frigiver dem fra huden. Det betyder, at de beskytter ved at absorbere strålingen, før den gør skade.
Typiske aktive ingredienser
- Ethylhexyl Triazone
- Avonbenzone
- Oxybenzone
- Octyl Salicylate
Fordele ved kemiske filtre
- Let og gennemsigtig konsistens
- Nem at smøre ud på huden
- Svier som regel ikke i øjnene
- God til sport og strandture - er ofte mere vandresistent
Ulemper ved kemiske filtre
- Kan forårsage irritation hos meget sensitiv hud
- Skal påføres 20 min. inden soleksponering
- Nogle ingredienser mistænkes for at have en hormonforstyrrende effekt
Mineralsk solcreme – hvordan virker den?
Mineralske filtre virker som et spejl på huden og reflekterer UV-strålerne, så de aldrig når ind i huden.
De to typiske mineralfiltre
- Zinkoxid
- Titandioxid
Fordele ved mineralsk solcreme
- Virker øjeblikkeligt - ingen ventetid inden soleksponering
- Skånsom mod sart hud og for børn
- Mindre risiko for irritation
- God til dig med rosacea eller eksem
Ulemper
- Kan efterlade et hvidt skær på huden
- Føles mere "sej" og kan være sværere at smøre ud
Hvilken solcreme skal du så vælge?
Der findes ikke ét rigtigt valg – men her er nogle retningslinjer:
Til sart eller sensitiv hud
Vælg en mineralsk solcreme som fx Team Dr. Joseph - Ultra Light Sun Block SPF 50+
Til daglig brug i ansigtet
Gå efter en let og behagelig konsistens som Kalahari - Solar Defence Fluid SPF 50 eller Carroten - Illuminating UV Fluid – perfekt under makeup.
Til sport og strandture
En kemisk solcreme med høj vandresistens som Carroten - Dry Mist SPF30 Coconut Dreams kan være at foretrække.